Indsigtsprojekt lægger grundlaget for digital samarbejde i komplekse patientforløb

GSK identificerede et behov for bedre digitalt samarbejde mellem forskellige specialistgrupper involveret i et krævende patientforløb, hvor hæmatologer, øjenlæger og patienter i dag kommunikerer på tværs af forskellige systemer. Youwell gennemførte en indsigts- og innovationsfase for at kortlægge behov og udforske et digitalt koncept, der kan give bedre struktur og samarbejde i forløbet.
Udfordringen
Patienter i dette forløb følges op af flere specialister, der skal koordinere tæt omkring behandlingen. Kommunikationen mellem de involverede faggrupper foregår i dag på tværs af forskellige systemer, uden en fælles, struktureret informationsstrøm. Samtidig oplever patienter, at det er krævende at huske og formidle ændringer i egen helbredstilstand mellem konsultationer, mens specialisterne bruger meget af konsultationstiden på at indsamle information frem for faglig prioritering.
Hvordan Youwell løste udfordringen
Youwell gennemførte en indsigtsfase baseret på Design Thinking-metodik, med kickoff-workshop, interviews med specialister og patienter, og kortlægning af den nuværende brugerrejse. Arbejdet resulterede i et koncept for en digital løsning, hvor patienten jævnligt registrerer symptomer og hverdagsstatus, og hvor specialisten får en struktureret opsummering af ændringer lige før konsultationen - hvilket giver et fælles udgangspunkt for samtalen og et bedre grundlag for kliniske beslutninger.
Resultater kunderne opnår
- Struktureret indsigt i brugerbehov gennem interviews med specialister og patienter
- Kortlagt brugerrejse, der synliggør nutidens udfordringer og forbedringsmuligheder
- Konkret konceptskitse for en digital samarbejdsløsning, klar som grundlag for videre udvikling
- Fælles forståelse mellem GSK og de involverede faggrupper om vejen frem